
TRYKJAGT
Fjeld Skov har gode naturlige forekomster af kron-, då-, sika- og råvildt, som indgår i den aktivt drevne vildtforvaltning på området. Tilstedeværelsen af disse vildtarter er bl.a. et resultat af et afpasset antal selskabsjagter, hvilket skaber den fornødne ro, til at vildtet ønsker at opholde sig på ejendommen. Derfor afholdes få, men større jagtarrangementer, således at forstyrrelsen af vildtet begrænses, samtidigt med at der skabes jagtoplevelser.
Ved trykjagter er der fri afskydning af kron-, då-, råvildt og ræv. Begrænsninger på trofæbærende vildt kan forekomme.
Fjeld Skov tilbyder i 2023/2024 dagsjagtpladser til trykjagter med mulighed for trofæbærende kron- og dåhjort for op til 60 deltagende jægere pr. trykjagt:
• 17. Oktober 2023 DKK 6.600/-
• 30. November 2023: Book en privat eksklusiv trykjagt (op til 20 jægere)
Se og download alle betingelser, program & parole HER
De kan komme på venteliste som anvendes ved afbud. Send venligst en mail med "Venteliste + jagtdato" i emnefeltet HER.
I Fjeld Skov i hjertet af Djursland kan man komme på trykjagt på kronvildt, dåvildt og råvildt. Når man har købt en dagsjagtplads til riffeljagt på Fjeld får man mulighed for at jage trofæbærende kronhjort og dåhjort fra hochstand på den frie vildtbane. Bukkejagt på Fjeld kan prøves ved at leje et areal om foråret.
Fjeld Skov er en moden og varieret skov med en god forekomst af alle fire klovbærende vildtarter. Her finder man et bredt udsnit af den nordiske flora, fritlevende vildt, fugle, svampe, naturlige småsøer, smukke vandrestier og, bedst af alt, fred, ro og chancen for at være et med naturen.